Gæld: 5.000 $. Betaling: Her & nu! Ellers kommer der et par store mænd og knuser knogler. Conors absolut sidste håb er at gå tiggergang hos sin gamle ven. Uden held. For Jimmy skal bestemt ikke nyde noget af at låne Conor penge. Til gengæld tilbyder han ham et job. I sine unge dage var Conor en talentfuld sportsmand, og Jimmy står og mangler en træner for det ungdomshold, han er sponsor for. Et tilbud, som Conor modvilligt indser, at han ikke har råd til at sige nej til. Så nu hænger småsvindleren og storspilleren Conor på en samling forhærdede forbryderspirer fra Chicagos betonghetto. Et helt igennem håbløst job, indtil det går op for ham, at han kan gøre en forskel…